Chelaterede mikronæringsstoffer – hvornår giver det mening?
Chelaterede mikronæringsstoffer er ofte et emne, der skaber forvirring blandt landmænd. Mange har hørt, at de skulle være “mere tilgængelige” eller “mere stabile” – men er det altid tilfældet, og er det nødvendigt under danske forhold?
I dette indlæg dykker vi ned i, hvad chelater egentlig er, hvilke fordele de kan give, og hvornår de reelt har værdi i praksis.
Hvad er et chelat?
Et chelat er en organisk forbindelse, der binder sig til et metalion som fx mangan, zink, jern eller kobber. Bindingen gør, at næringsstoffet “beskyttes” mod at udfælde eller reagere med andre stoffer i opløsningen eller i jorden.
Der findes forskellige typer chelater:
- EDTA – det mest almindelige, men begrænset stabilt i jord med højt pH
- DTPA – mere stabilt end EDTA, især for jern
- EDDHA – meget stabilt selv ved højt pH, men dyrt
- Naturlige chelater – fx aminosyrer eller ligninsulfonater
Fordele ved chelaterede produkter
- Stabilitet i hårdt vand eller ved højt pH
- Mindre risiko for udfældning i sprøjten
- Bedre beskyttelse af næringsstoffet under transport i planten
Ulemper og begrænsninger
- Væsentligt dyrere end fuldt opløste salte
- Ikke altid nødvendigt, hvis vandkvaliteten er god og jorden har normal pH
- Kan have lavere koncentration (g/L) end fuldt opløste produkter
Hvornår giver chelater mening?
- På marker med meget højt pH og højt kalkindhold
- Når vandkvaliteten er meget hård, og man ikke ønsker at justere pH
- Ved afgrøder med særligt høje krav til tilgængelighed af fx jern
I Danmark er der dog ofte ikke brug for chelaterede produkter, da fuldt opløste salte giver samme effekt til en lavere pris – især når de kombineres med pH-justering og spredeklæbemiddel, som i PROfertilizer’s løsninger.
Konklusion
Chelaterede produkter har en rolle at spille – især under vanskelige forhold – men for de fleste danske landmænd vil de ikke være førstevalg. De er et godt værktøj i værktøjskassen, men sjældent nødvendige i praksis.
