“Mikronæringsstoffer – det bruger vi ikke.”
Den sætning hører vi ofte, når vi taler med landmænd. Og det er helt fair, for begrebet kan lyde som noget, der hører til i en broschure for fantastprodukter eller mirakelmidler. Men sandheden er, at mange faktisk allerede bruger mikronæringsstoffer – og ofte i store mængder.
Et godt eksempel er mangan. Mange marker får hvert år tilført flydende mangan, enten som standard eller på baggrund af bladanalysen. Det samme gælder bor, især i roer og raps. Begge dele er mikronæringsstoffer – men de omtales sjældent som sådan i praksis.
Hvad er mikronæringsstoffer?
Mikronæringsstoffer er næringsstoffer, som planter har brug for i mindre mængder, men som er livsvigtige for deres vækst og sundhed. Det drejer sig f.eks. om:
- Mangan (Mn)
- Bor (B)
- Zink (Zn)
- Kobber (Cu)
- Jern (Fe)
- Molybdæn (Mo)
- Magnesium (Mg) – skiller sig lidt ud og bruges i både mikro- og makromængder
Disse næringsstoffer er nødvendige for alt fra fotosyntese og enzymaktivitet til celledeling og blomstring. En mangel kan koste både udbytte og kvalitet – også selvom planten ellers er godt forsynet med N, P og K.
Hvorfor kalder vi det så mikronæring?
Mikronæringsstoffer bliver nogle gange ramt af en misforståelse: At det er “ekstra” eller “alternativt”, noget som ikke hører til i det konventionelle landbrug. Men det passer ikke. De er en naturlig og nødvendig del af planteernæring, og i moderne planteavl er det helt almindeligt at arbejde målrettet med netop mikronæringsstoffer.
Det handler ikke om at erstatte NPK, men om at understøtte og optimere det, der allerede gøres rigtigt. Det er især vigtigt, når vi taler om bladgødskning, hvor mikronæring kan give et hurtigt og effektivt boost – især under stress, ved højt udbytteniveau eller på jorde med lavt reserveniveau.
Hvad skal vi kalde det?
Når vi omtaler vores produkter, står vi ofte i et dilemma:
Siger vi “mikronæringsstoffer”, står mange af.
Siger vi “flydende gødning”, bliver vi sammenlignet med NPK og granulat.
Siger vi “planteernæring”, virker det måske for bredt.
Så hvad er det rigtige ord?
Vi hører gerne jeres bud – skal vi kalde det:
- Flydende mikronæring?
- Bladgødskning?
- Supplerende næring?
- Mikrogødning?
Uanset navnet er det planteernæring. Og det virker.
Har du erfaringer eller holdninger til emnet?
Så tag gerne fat i os – eller del dine tanker. Vi vil gerne være med til at gøre viden om mikronæring mere tilgængelig og konkret – og fri for hokus pokus.
